Flere korte, stejle klatreture har allerede sørget for særdeles underholdende situationer i årets Vuelta a España og ligeledes skabt et tydeligt og ret forventeligt hierarki med den firedobbelte Tour de France-konge Chris Froome (Sky) helt i top.
Men i dag konfronteres rytterne med de første rigtigt vilde bjerge på den 187,5 km lange 11. etape fra Lorca til Europas højest beliggende astronomiske observatorium på Calor Alto 2.120 meter over havets overflade.




























