Med ankomsten til Italien ændrer udfordringerne i Giro d’Italia markant karakter, og allerede på dagens 202 km lange 4. etape fra Catania til Caltagirone i det indre af Sicilien tvinges selv de mest fremtrædende klassementskandidater til maksimal koncentration, hvis de ikke skal udsættes for ubehagelige overraskelser.
Den lange dag i et uhyre kuperet terræn munder nemlig ud i en så stejl stigning, at den uundgåeligt vil fremkalde splittelse i feltet, og her vil meget hurtigt kunne tabes dyrebare sekunder.


























