Tre dage i træk har stort set alle det italienske wildcard-mandskab Wilier Triestinas Giro d’Italia-deltagere været at finde blandt de sidste, der er kommet i mål.
Det betyder, at seks af holdets otte ryttere i det samlede klassement besætter positionerne fra nr. 167 til og med 172 blandt de 172 tilbageværende aktører, og umiddelbart tegner det ikke særligt lovende perspektiver for det videre forløb i den sammenhæng.


























