Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Sagan har etableret sig som feltets bedste sprinter.
Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Peter Sagan har etableret sig som feltets bedste sprinter.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fænomenale Sagan suser til 10. Tour-triumf

Efter mange små stigninger sluttede 5. etape af Tour de France med et sprintopgør.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den slovakiske verdensmester Peter Sagan (Bora-hansgrohe) snuppede sejren på 5. etape af Tour de France, da han i spurten afviste italieneren Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida).

Det er Peter Sagans  anden etapesejr i årets Tour og den 10. etapesejr i verdens største løb i alt. Med sejren cementerer han ligeledes sin rolle som førende i pointkonkurrencen om den grønne trøje.

»Jeg var også lidt heldig, for Colbrelli kom stærkt til sidst«, var den første reaktion fra etapevinderen.

Danske Søren Kragh Andersen (Sunweb) blev som nr. 8 bedste  dansker på de 204 km fra Lorient til Quimper og er fortsat nr. 8 sammenlagt og førende i ungdomskonkurrencen.

Klassementshåbet Jakob Fuglsang (Astana) var med den forreste gruppe hjem og avancerede fra 13. til 11.-pladsen med et minus på 53 sekunder til den gule trøje, Greg Van Avermaet (BMC).

»Det var ikke nogen nem dag«, lød den første analyse fra Fuglsang til TV2.

Torsdag venter yderligere 181 km - og en tur op ad Mûr-de-Bretagne, hvor Fuglsang og rivaler vil få endnu en hård dag.

Ritzaus livedækning

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden