Med de ventede hovedpersoner og en ung dansk debutant, som blandede sig i topstriden – sådan sluttede den første af årets Tour de France-etaper med samlet start, hvor de deciderede sprintere var chanceløse, mens de stærke klassikerspecialister kæmpede om de bedste placeringer.
Og det var i dette selskab efter en kort hidsig stigning op mod mål som kulminationen på en hel dag i det kuperede bretonske terræn, den 23-årige Søren Kragh Andersen (Team Sunweb) kørte ind på en flot 8. plads.




























