Mens landevejssæsonen i Europa har ligget stille den seneste måned, er der lidt endnu gang i aktiviteterne under fjernere himmelstrøg.
Det er først og fremmest i Asien, der dystes på denne tid af året, og alene i Kina er der siden begyndelsen af august afviklet 8 etapeløb med WorldTour-begivenheden Tour of Guangxi fra 16. til 21. oktober – italieneren Gianni Moscon (Team Sky) sejrede sammenlagt – som den mest prestigefyldte.




























