Mens Tour de France-feltet i dag mistede yderligere en af sine forventede hovedpersoner, da Team Sunweb meddelte, at hollænderen Tom Dumoulin ikke bliver klar, meldte en anden af cykelsportens mest fremtrædende personligheder sig tilbage med brask og bram.
Det skete, da den spanske verdensmester Alejandro Valverde (Movistar) efter en pause på knap 8 uger forårsaget af et uheld op til Liège-Bastogne-Liège sikrede sig en overbevisende triumf på den 175,5 km lange 1. etape i La Route d’Occitanie fra Gignac til Saint-Geniez-d’Olt-et-d’Aubracen.




























