Han har stået på sejrsskamlen med medalje om halsen ved nogle af de største globale begivenheder i banecykling som en del af det succesrige danske 4 km forfølgelseshold.
Og i dag leverede 22-årige Niklas Larsen så et eftertrykkeligt bevis på, at han også formår at hævde sig fornemt i den internationale elite på landevejen, da han i U23-rytternes 138 km lange linjeløb ved europamesterskaberne i den hollandske by Alkmaar med en kraftfuld finish sikrede sig sølv efter italieneren Alberto Dainese.




























