For første gang, siden Dansk Bicycle Club i 2015 lancerede sit nytårsstævne i Ballerup Super Arena formåede ingen af hjemmebaneaktørerne at tilkæmpe sig en plads øverst på podiet i det 100 km parløb, der udgør det krævende hovedelement i arrangementet.
Par nr. 7 bestående af landevejsverdensmesteren Mads Pedersen og europamesteren i disciplinen Michael Mørkøv måtte nemlig se sig henvist til andenpladsen af den erfarne belgisk-hollandske konstellation Iljo Keisse-Niki Terpstra, men det lagde nu ikke en dæmper på stemningen i arenaen, hvor publikum på de tæt pakkede tilskuerpladser hilste rytternes udfoldelser med langvarig stående applaus.
Det var der da også god grund til, for vinderne havde ført an i en hæsblæsende kappestrid, der mundede ud i en rekordtid for et 100 km parløb afviklet på en dansk cykelbane.
Således tilbagelagdes de 100 km i 1.50.50 time, mens Michael Mørkøv-Lasse Norman i deres sejrrige optræden sidste år var blevet noteret for 1.52.32 time, hvilket indtil i aftes var det bedste facit i Ballerup.
Overtrumfede også legender fra Forum-æraen
Den absolutte rekord herhjemme registreredes i 1960, da den legendariske australsk-italienske konstellation Reginald Arnold-Fernando Terruzzi i Forum kørte på 1.52.13 time, men det resultat er altså også overtrumfet nu.
Keisse og Terpstra, der straks i det nye år indtager favoritrollen i Rotterdams seksdagesløb, sikrede sig en gunstig position knap midtvejs i Ballerup Super Arena og slog afgørende til, da de med 10 af de 400 runder tilbage erobrede den omgang, der bragte dem alene i spidsen.
Nomineret til Årets Fund 2019: Stortalent mistede lysten, men er vendt tilbage som OL-håbFire rent danske par sluttede en omgang bagude anført af Mads Pedersen-Michael Mørkøv med 23 point foran de to teenagere William Blume Levy-Robin Skivild med 16, Andreas Stokbro-Andreas Kron med 13 og Marc Hester-Oliver Wulff Frederiksen med 5.
Måtte køre på Mørkøvs reservecykel
»Det blev lidt hårdere, end jeg havde regnet med, fordi jeg blev nødt til at køre det meste af løbet på Michael Mørkøvs reservecykel«, fortæller Mads Pedersen, der 12. januar drager til Australien for at vise sin regnbuetrikot frem i WorldTour-løbet Tour Down Under senere på måneden.
Det blev lidt hårdere, end jeg havde regnet med, fordi jeg blev nødt til at køre det meste af løbet på Michael Mørkøvs reservecykel
»Jeg måtte tidligt stå af to gange, fordi jeg havde problemer med sadelpinden, og det gjorde det bestemt ikke nemmere, at jeg så måtte fortsætte på en cykel, jeg slet ikke er vant til«.
»Jeg kan imidlertid vældig godt lide at køre på banen, og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg sagde ja til at deltage. Det var dejligt at komme ind at smage blod, for jeg blev da presset til det yderste, men jeg er fint tilfreds med min form«.
»Den er, hvor den skal være på dette tidspunkt af året. Nu skal vi stille og roligt i gang på de australske landeveje, hvor jeg først og fremmest skal arbejde for holdet. Derefter håber jeg på selv at kunne lave resultater, når vi kommer frem til klassikerne i april«.
Mørkøv imponeret over de unges format
Michael Mørkøv tager nogle dage tidligere til Australien end Mads Pedersen, men vender tilbage til Ballerup Super Arena, når DBC fra 7. til 9. februar afvikler det tredagesløb, som i denne sæson erstatter seksdagesløbet.
»Det er altid svært at stille op som par nr. 7 og vinde, fordi alle nøje overvåger, hvad vi laver«, lyder det fra Mørkøv, der om cirka to måneder sammen med Lasse Norman skal forsøge at indfri danske medaljedrømme i parløbet ved verdensmesterskaberne i Berlin.
Glad Jakob Fuglsang undgår Tourens forbandelse og tror på chance for guld ved både OL i Tokyo og VM i Schweiz»Vi gjorde, hvad vi kunne, men Keisse og Terpstra havde ret tidligt kontrol over situationen, og selv om vi prøvede at svare igen, var det umuligt«.
»Det var da lidt irriterende, at flere af de unge danske par vogtede så nøje på os. Men når det er sagt, kan jeg ikke lade være med at være imponeret over det niveau, der er i talentmassen herhjemme. Det lover godt for dansk cykelsports fremtid«.
Juniorer følger DM-sølv op med flot tredjeplads
William Blume Levy og Robin Skivild, der først ved årsskiftet siger farvel til juniorrækkerne, fulgte de langt mere etablerede rivaler flot til dørs og dokumenterede med tredjepladsen, at det så langt fra var nogen tilfældighed, at de kort før jul erobrede sølv ved DM i parløb efter Lasse Norman og Matias Malmberg.
Også de to Riwal Readynez-ryttere Andreas Kron og Andreas Stokbro – sidstnævnte tager i 2020 fat på det professionelle WorldTour-eventyr hos Team NTT – imponerede, og de førte en overgang 100 km parløbet.
Suveræne danske kvinder erobrer World Cup-guld og stryger til tops i OL-kapløbDen danske nationalmelodi kom også i brug ved arrangementet, og det skete til ære for to 13-årige ungersvende og holdkammerater i Amager Cykel Ring Magnus Ritz og Peter Bheki Kring Laursen.
De sejrede som par nr. 7 i fuldstændig suveræn stil i det danske mesterskab i parløb i U15-klassen, og der er næppe tvivl om, at det er to navne, der vil gøre sig positivt bemærket også i de kommende sæsoner.
Størstedelen af eliterytterne er i aktion igen i eftermiddag i Grand Prix Odense.
fortsæt med at læse


























