VM-trikoten sagde Mads Pedersen (Trek-Segafredo) farvel til i søndags, men nu er den 24-årige dansker stærkt på vej til at opnå en etableret status som en af verdens skrappeste afsluttere.
Efter den ufrivillige pause på grund af de hollandske myndigheders meget pludselige corona-nedlukning, som tvang arrangørerne af WorldTour-løbet BinckBank Tour til at aflyse andendagens enkeltstart, der skulle være afviklet på hollandsk territorium, blev aktiviteterne i dag genoptaget med en rekonstrueret 3. etape på 157 km med start og mål i Aalter.




























