Det bliver da vel nok et giftigt selskab, vi kommer i«, lød den umiddelbare kommentar fra den danske sportsdirektør Brian Holm på verdens mest vindende professionelle cykelmandskab Deceuninck-Quick Step gennem de seneste ni år, da han medvirkede i den videoseance, hvor PostNord Danmark Rundt – den største årligt tilbagevendende idrætsbegivenhed herhjemme – i dag præsenteredes.
Holm hentyder til den kendsgerning, at der er optræk til at se det stærkeste felt på de danske landeveje i adskillige år.
Selv om løbets termin fra 10. til 14. august kolliderer med WorldTour-styrkeprøverne Polen Rundt og Vuelta a España, er det nemlig lykkedes Danmarks Cykle Union at få seks firmahold fra det højeste niveau til start, og så stort et antal er ikke samlet siden 2013.
Ud over Deceuninck-Quick Step, der allerede har lagt sig i spidsen på årets sejrsliste, tager følgende mandskaber med WorldTeam-licens turen til Danmark: Jumbo-Visma, Team DSM, Trek-Segafredo, Lotto Soudal og Team Qhubeka-Assos.
Desuden kommer otte hold fra 2. division samt de fire danske kollektiver fra 3. plus det rød-hvide landshold, der kan komme til at bestå af de professionelle ryttere, hvis daglige arbejdsgiver ikke har fundet plads til PostNord Danmark Rundt på kalenderen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her