Selv de største ryttere er ikke herre over sygdom og pludselige fysiske skavanker. Det måtte CSC-stjernen Ivan Basso sande i 2005 – ligesom dette års forhåndsfavorit i Giro d’Italia har måttet sætte nye kriterier for en succesrig rundtur, skriver Brian Vandborg i denne klumme.

Nedtur til en kvart million: »Ved morgenbordet på hotellet var stemningen trykket, for at sige det mildt«

CSC-rytteren Ivan Basso gik voldsomt ned under Giro d'Italia i 2005. Alligevel formåede han at rejse sig mod løbets slutning og sikre holdet to etapesejre. Foto: Stefano Rellandini/Ritzau Scanpix
CSC-rytteren Ivan Basso gik voldsomt ned under Giro d'Italia i 2005. Alligevel formåede han at rejse sig mod løbets slutning og sikre holdet to etapesejre. Foto: Stefano Rellandini/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Forestil dig, at du fordobler din årsløn efter tre ugers arbejde, hvis alt går efter planen, og som de fleste forventer. Det havde jeg udsigt til i Giro d’Italia i 2005, hvor Ivan Basso efter et forrygende år, året forinden, var min holdkammerat og løbets største favorit. Jo, jo, jeg kørte til mindstelønnen, men netop derfor ville de 250.000 kroner, lovet til hver af rytterne på Team CSC, virkelig gøre en forskel.

Halvvejs gennem løbet havde Basso og Paolo Savoldelli – eller Falken, som han kaldtes – skilt sig ud som de stærkeste i de højeste bjerge. Overhånden lå hos Basso, som var bedre end Falken op ad bjergene, mens Falken fløj en anelse hurtigere nedad end Basso.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her