Nøjagtigt et år efter, at Lars Bak (Lotto-Belisol) førte et langt udbrud succesrigt til ende på 12. etape i Giro d’Italia og krydsede målstregen i Sestri Levante som sikker vinder af 12. etape, der var udgået fra Seravezza, kastede den 33-årige dansker sig ud i et nyt forsøg på at høste hæder i den italienske cykelrundtur.
Om den populære slider i belgisk tjeneste har et specielt forhold til Norges nationaldag skal være usagt, men det var altså 17. maj, han atter havde udset som den rette til at gå på jagt efter lykken.




























