Som nr. 201 af de 205 tilbageværende deltagere i årets Giro d’Italia hører den 25-årige brasilianer Rafael Andriato fra Vini Fanini mandskabet hjemme i den store, anonyme masse af hjælperyttere fjernt fra offentlighedens søgelys. Men det laves der for en stund om på inden starten på dagens 169 km, der sender feltet fra Mola di Bari med kurs mod Margherita di Savoia længere nordpå ved Adriaterhavskysten. En uges ferie for at blive nr. sidst For Andriato sikrede sig nemlig en ganske speciel præmie, da han i går krydsede målstregen i Matera som suverænt sidste mand 15.12 minutter efter den sejrende tysker John Degenkolb (Argos-Shimano) og dermed også fjernt fra tumulterne i den dramatiske finale.
LÆS OGSÅ Ingen nåde for Tour-kongen i kampen om Giro-sekunder
En sammenslutning af erhvervsdrivende i Mola di Bari havde nemlig som led i bestræbelserne på at promovere området nemlig udlovet en uges ferieophold til den rytter, der kæmpede sig til vejs ende som den sidste i Matera, og her var Rafael Andriata uden konkurrence, idet han var over to minutter efter nummer næstsidst, sydafrikaneren Robert Hunter (Garmin-Sharp).
Tilbage i rollen som hjælper senere på dagen
Så den 25-årige brasilianer, der er i gang med sin anden sæson som professionel og endnu ingen løb har vundet, stjæler ved præsentationsshowet i Mola di Bari kortvarigt billedet fra stjernerne med sin højst uventede og meget midlertidige hovedrolle.
Når det kort efter atter går løs på landevejene, er Andriati imidlertid tilbage i sit vante job som hjælper i den Vini Fantini trup, der har fået en glimrende start på Giroen med italieneren Mauro Santambrogio på en aktuel niendeplads 39 sekunder efter indehaveren af den lyserøde førertrøje, landsmanden Luca Paolini (Katusha) som et godt bud på en fremtrædende placering i slutklassementet.
Cavendish har favoritværdigheden
Vini Fantini har absolut også et emne til succes på dagens etape i sprinteren Francesco Chicchi, for det synes hævet over enhver tvivl, at etapen vil munde ud i en massespurt.
Udmattet vinder af Giro-drama styrer mod stjernerne Her vil Chicchi givetvis jagte sin chance, men den deciderede favoritværdighed ligger hos den britiske eksverdensmester Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step). Selv om Cavendish på den næstsidste stigning i går måtte opgive at holde sig i den forreste gruppe, er der intet, som indikerer, at han skulle være berøvet den eksplosive finish, som gjorde ham i stand til at sætte rivalerne effektfuldt til vægs ved Giropremieren i lørdags i Napoli. Degenkolb kun nr. 11 i Napoli




























