Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endnu har Giro d'Italia ikke taget afsked med de forrygende bjerglandskaber i Dolomitterne. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.

Endnu har Giro d'Italia ikke taget afsked med de forrygende bjerglandskaber i Dolomitterne. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.

Giro d'Italia
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dumoulin og co. i kamp på bjerget, hvor Pantanis herlige jubelår startede

Giro d'Italias næstsidste dag i Dolomitterne byder på endnu en skrap finalestigning.

Giro d'Italia
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med sin magtfulde afvisning af angrebene fra sine to værste konkurrenter colombianeren Nairo Quintana (Movistar) og italieneren Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) på gårsdagens udmarvende færd i Dolomitterne tog hollænderen Tom Dumoulin (Sunweb) et stort skridt mod den endelige triumf i Giro d’Italia.

Men midt i sine imponerende opvisninger på de italienske landeveje, hvor han eminent har overvundet de problemer, som både rivaler og hans egen krop har voldt ham, forfalder rundturens 26-årige førstemand stadig ikke til overmod.

»Jeg glemmer aldrig, hvordan jeg for to år siden mistede sejren i Vuelta a España på den næstsidste etape, så før alle strabadserne er overstået i Milano på søndag, tager jeg ikke noget for givet«, bliver Dumoulin ved med at gentage.

Sværhedsgraden er dalet en anelse

Og selv om de værste prøvelser i de vilde bjerge i det nordlige Italien er overstået, rummer de to kommende etaper fortsat tinder, der skal bestiges, inden hollænderen sandsynligvis får anledning til ekstatisk jubel efter den afsluttende enkeltstart til metropolen i Lombardiet.

Sværhedsgraden er imidlertid dalet en anelse, og efter arrangørernes vurdering rangerer såvel dagens 191 km lange 19. etape fra San Candido til Piancavallo som den 20. i morgen en kategori under den, som Dumoulin overkom så mesterligt i går.

Straks fra start i dag går det 13,5 km til vejrs op mod bjergspurten i 3. kategori på etapens højeste punkt Passo Monte Croce Comelico 1.636 meter over havets overflade.

Finalestigningen afgør det hele

Derefter foregår en stor del af dagen på nedkørsler afbrudt af korte klatreture, og i omkring 70 km konfronteres feltet med en forholdsvis flad strækning, inden det de sidste 15 km går brat til vejrs.

Det er givetvis denne finalestigning, som afgør om et tidligt udbrud skal kunne holde til vejs ende – og om Tom Dumoulins position kan bringes i fare.

De første godt 10 km ligger stigningsprocenten på gennemsnitligt 9 og maksimalt 14. Herefter flader det lidt ud for så atter at gå stejlt opad i 4 km, inden der på den sidste halvanden kilometer bydes på både en lille nedkørsel og derefter en let stigning op mod målet i 1.290 meters højde.

Pantani den eneste anden vinder i Piancavallo

Piancavallo har kun en enkelt gang tidligere dannet rammen om afslutningen på en Giro-udfordring, men den står til gengæld levende i erindringen hos tusindvis af italienske cykelentusiaster.

Det var nemlig på 14. etape fra Schio til Piancavallo i 1998, at en af deres mest tiljublede helte Marco Pantani for alvor tog hul på den forrygende successæson, som førte ham til tops sammenlagt i både Giro d’Italia og Tour de France.

Den præstation er det ikke siden lykkedes andre at gøre ham efter, og lige nu tyder det altså heller ikke på, at Nairo Quintana kan fuldføre denne klart erklærede satsning med succes.

Knækkede rivalerne i bjergfinale

»Piraten« havde inden ridtet til Piancavallo en andenplads på etapen til San Marino som sin bedste placering, men havde tydeligvis en klar plan for, hvornår han skulle slå til.

3 km inde på den afsluttende stigning satte han sit angreb ind, og ingen var i stand til at følge ham. Selv om han kun oparbejdede et beskedent forspring, holdt han konkurrenterne på afstand hele vejen op mod mål.

Pantani krydsede stregen 13 sekunder foran russeren Pavel Tonkov og schweizeren Alex Zülle, mens landsmanden Andrea Noe med et minus på 1.51 minut som nr. 5 måtte aflevere den lyserøde førertrøje efter blot en enkelt dag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed var den folkekære Pantani tilbage som Giro-hovedperson fire år efter, at han havde fået sit bragende gennembrud med to etapesejre.

Kom igen efter lussing på enkeltstart

Zülle overtog den samlede førsteplads 22 sekunder foran Pantani, der imidlertid blev sendt 3.48 minutter agterud allerede den følgende dag på en 40 km enkeltstart.

På 17. etape demonstrerede Pantani atter sine exceptionelle klatrekvaliteter og strøg til tops sammenlagt efter at være blevet nr. 2 i Selva Val Gardena bag landsmanden Giuseppe Guerini.

Tonkov, der nu udgjorde den alvorligste trussel mod Pantanis position, vandt 18. etape foran italieneren og rykkede nærmere, men på 19. til Plan di Montecampione satte Pantani endegyldigt tingene på plads.

Et nyt storslået soloudbrud sendte ham i mål 57 sekunder foran Tonkov, og selv om løbet den næstsidste dag bød på endnu en enkeltstart, sluttede Pantani øverst på podiet 1.33 minut foran russeren.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden