Da Tom Dumoulin for to år siden mistede førertrøjen i Vuelta a España på næstsidste etape, gik han ned med et brag.
På den 175 km lange færd fra San Lorenzo de El Escorial til Cercedilla nåede han til mål i en lille gruppe på 10 mand som nr. 35 med et minus på 7.30 minutter til den spanske sejrherre Ruben Plaza. Og hvad væsentligt værre var - skæbnesvangert efter sine nærmeste konkurrenter i det samlede klassement.
Den tre uger lange styrkeprøve på Den Iberiske Halvø, der længe så ud til at skulle munde ud i den maksimale hyldest til hollænderen, endte således med en absolut pæn sjetteplads 3.46 minutter efter italieneren Fabio Aru, men efter de lovende perspektiver, der havde aftegnet sig undervejs, fremstår dette facit i langt højere grad som et mareridt end som en jubeloplevelse.
Nedturen har sat dybe spor
Og med sine gentagne udtalelser om, at han i den aktuelle 100. udgave af Giro d'Italia intet tager for givet, før der i morgen er sat punktum i Milano, efterlader den 26-årige hollænder ingen tvivl om, at nedturen i Spanien har sat sine dybe spor.
Fortidens bitre minder melder sig da også med fornyet styrke, efter at Dumoulin i går måtte afgive den lyserøde førertrøje til den colombianske 2014-vinder Nairo Quintana (Movistar).
Men der er den altafgørende forskel på den nuværende situation og den triste for to år siden i Vueltaen, at hollænderen dennegang har en trumf i baghånden, som hedder en 29,8 km lang enkeltstart i morgen fra motorbanen i Monza til domkirkepladsen i det nordlige Italiens metropol.
Minus på 38 sekunder er ikke foruroliogende
Skulle det lykkes Dumoulin at holde rivalerne i skak på dagens 190 km lange 20. etape fra Pordenone til Asiago, så den samlede stilling ikke undgår de store ændringer, forekommer det minus på 38 sekunder, han lige nu har til Quintana mere betryggende end foruroligende.
Heller ikke den kendsgerning, at sidste års sejrherre Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) som nr. 3 kun er 5 sekunder efter ham burde give anledning til bange anelser, fordi italieneren ligesom Quintana under normale omstændigheder ikke vil kunne matche Dumoulin på tempocyklen.
Skal der endelig anes en fare, må den komme fra franskmanden Thibaut Pinot (FDJ), der med sin glimrende afslutning i går er 15 sekunder fra Dumoulin og sædvanligvis kører en fin enkeltstart, selv om det ikke just kom til udtryk på den første af slagsen for små to uger siden i dette løb.
To bjerge inden Dumoulin kan spille sit es ud
Men inden disse spekulationer for alvor tager til i styrke, og Dumoulin får chancen for at spille sit es ud og tage det sidste stik hjem, er der lige endnu to massive bjerg, der skal bestiges.
Og efter de tydelige svaghedstegn, som hollænderen stillede til skue i går, vil det givetvis blive fulgt med intens opmærksomhed, hvordan han klarer disse udfordringer.
Dette billede viser, hvordan Dumoulin i baggrunden med tyskeren Simon Geschke som hjælper i går måtte kæmpe for at begrænse nederlaget, mens Franco Pellizotti sætter tempo foran Nairo Quintana og Vincenzo Nibali. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.
Etapen indledes i Treviso-provinsen med Alperne i baggrunden. De første knap 40 km er flade, men så afbrydes idyllen af en hidsig, lille klatretur, Muro di Ca' del Poggio. Den er kun 1,1 km lang, men med procenter på op til 18 skal den nok volde problemer, og den bringer uundgåeligt tankerne hen på Mur de Huy.
Muligvis danner denne lille knold basis for et udbrud, og der går yderligere godt 60 km, før den første virkeligt skræmmende forhindring tårner sig op.
Det drejer sig om Monte Grappa, som sender rytterne til vejrs over en strækning af 24 km, inden de når toppen i 1.620 meters højde.
For tre år siden vandt Quintana på Monte Grappa
Stigningsprocenten ligger gennemsnitligt på 5,9 og maksimalt på 11, og det er på den første halvdel, det går vildest til.
