Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giro-festen byder i dag en sidste gang deltagerne på  truende bjerge inden den flade enkeltstart i morgen. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.

Giro-festen byder i dag en sidste gang deltagerne på truende bjerge inden den flade enkeltstart i morgen. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.

Giro d'Italia
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De to sidste bjerge skal bestiges, inden Dumoulin kan spille sin trumf ud

Giro d'Italia tager i dag afsked med stigningerne, som skal afsløre, om Tom Dumoulin har mulighed for at erobre førertrøjen tilbage.

Giro d'Italia
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Tom Dumoulin for to år siden mistede førertrøjen i Vuelta a España på næstsidste etape, gik han ned med et brag.

På den 175 km lange færd fra San Lorenzo de El Escorial til Cercedilla nåede han til mål i en lille gruppe på 10 mand som nr. 35 med et minus på 7.30 minutter til den spanske sejrherre Ruben Plaza. Og hvad væsentligt værre var - skæbnesvangert efter sine nærmeste konkurrenter i det samlede klassement.

Den tre uger lange styrkeprøve på Den Iberiske Halvø, der længe så ud til at skulle munde ud i den maksimale hyldest til hollænderen, endte således med en absolut pæn sjetteplads 3.46 minutter efter italieneren Fabio Aru, men efter de lovende perspektiver, der havde aftegnet sig undervejs, fremstår dette facit i langt højere grad som et mareridt end som en jubeloplevelse.

Nedturen har sat dybe spor

Og med sine gentagne udtalelser om, at han i den aktuelle 100. udgave af Giro d'Italia intet tager for givet, før der i morgen er sat punktum i Milano, efterlader den 26-årige hollænder ingen tvivl om, at nedturen i Spanien har sat sine dybe spor.

Fortidens bitre minder melder sig da også med fornyet styrke, efter at Dumoulin i går måtte afgive den lyserøde førertrøje til den colombianske 2014-vinder Nairo Quintana (Movistar).

Men der er den altafgørende forskel på den nuværende situation og den triste for to år siden i Vueltaen, at hollænderen dennegang har en trumf i baghånden, som hedder en 29,8 km lang enkeltstart i morgen fra motorbanen i Monza til domkirkepladsen i det nordlige Italiens metropol.

Minus på 38 sekunder er ikke foruroliogende

Skulle det lykkes Dumoulin at holde rivalerne i skak på dagens 190 km lange 20. etape fra Pordenone til Asiago, så den samlede stilling ikke undgår de store ændringer, forekommer det minus på 38 sekunder, han lige nu har til Quintana mere betryggende end foruroligende.

Heller ikke den kendsgerning, at sidste års sejrherre Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) som nr. 3 kun er 5 sekunder efter ham burde give anledning til bange anelser, fordi italieneren ligesom Quintana under normale omstændigheder ikke vil kunne matche Dumoulin på tempocyklen.

Skal der endelig anes en fare, må den komme fra franskmanden Thibaut Pinot (FDJ), der med sin glimrende afslutning i går er 15 sekunder fra Dumoulin og sædvanligvis kører en fin enkeltstart, selv om det ikke just kom til udtryk på den første af slagsen for små to uger siden i dette løb.

To bjerge inden Dumoulin kan spille sit es ud

Men inden disse spekulationer for alvor tager til i styrke, og Dumoulin får chancen for at spille sit es ud og tage det sidste stik hjem, er der lige endnu to massive bjerg, der skal bestiges.

Og efter de tydelige svaghedstegn, som hollænderen stillede til skue i går, vil det givetvis blive fulgt med intens opmærksomhed, hvordan han klarer disse udfordringer.

Dette billede viser, hvordan Dumoulin i baggrunden med tyskeren Simon Geschke som hjælper i går måtte kæmpe for at begrænse nederlaget, mens Franco Pellizotti sætter tempo foran Nairo Quintana og Vincenzo Nibali. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.

Dette billede viser, hvordan Dumoulin i baggrunden med tyskeren Simon Geschke som hjælper i går måtte kæmpe for at begrænse nederlaget, mens Franco Pellizotti sætter tempo foran Nairo Quintana og Vincenzo Nibali. Foto: La Presse-D'Alberto/Ferrari/Paolone/Spada.

Etapen indledes i Treviso-provinsen med Alperne i baggrunden. De første knap 40 km er flade, men så afbrydes idyllen af en hidsig, lille klatretur, Muro di Ca' del Poggio. Den er kun 1,1 km lang, men med procenter på op til 18 skal den nok volde problemer, og den bringer uundgåeligt tankerne hen på Mur de Huy.

Muligvis danner denne lille knold basis for et udbrud, og der går yderligere godt 60 km, før den første virkeligt skræmmende forhindring tårner sig op.

Det drejer sig om Monte Grappa, som sender rytterne til vejrs over en strækning af 24 km, inden de når toppen i 1.620 meters højde.

For tre år siden vandt Quintana på Monte Grappa

Stigningsprocenten ligger gennemsnitligt på 5,9 og maksimalt på 11, og det er på den første halvdel, det går vildest til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Monte Grappa benyttes flittigt i træningsøjemed, og det har også tidligere voldt deltagerne i Grio d'Italia vanskeligheder. Dog mindes Nairo Quintana utvivlsomt tinden med glæde, for på den 20,5 km lange bjergenkeltstart til Monte Grappa udbyggede colombianeren i 2014 sin føring i Giroen.

Han havde allerede nogle dage inden erobret førertrøjen fra landsmanden Rigoberto Uran, da han nåede alene til mål i Val Martello, og i kampen mod klokken op ad bjergsiden var Quintana ligeledes urørlig.

Han stred sig til tops 17 sekunder foran Fabio Aru og med 1.26 ned til Uran for to dage senere i Trieste at kunne lade sig hylde som samlet vinder.

Nyt bjerg på Giro-ruten

Efter bjergspurten følger en særdeles teknisk nedkørsel på 26 km med adskillige hårnålesving på smalle veje, og når 15 flade km i dalen er tilbagelagt, gælder det så det sidste bjerg i årets Giro d'Italia.

Foza, som det hedder, har aldrig tidligere været en del af Giro-ruten. Det går opad i 14 km med en procent, der maksimalt rammer 11 lige i starten, men ellers er der tale om en forholdsvis jævn stigning.

Fra bjergspurten, der ligesom Monte Grappa er rangeret i 1. kategori, i 1.086 meters højde resterer endnu 15 km til målet i Asiago.

De foregåe i kuperet terræn, og de sidste 5 km går det let nedad, inden vejen atter stiger en anelse på de afsluttende 400 meter frem mod stregen.

Pantanis hjælperytter fik frit spil

Senest, Asiago var målby, var i 1998, da italieneren Fabiano Fontanelli, der til daglig agerede hjælper for Marco Panatni på Mercastone Uno-mandskabet, fik frit spil til at satse på sin egen chance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det udnyttede han til at køre et langt udbrud sejrrigt til ende. Danske Claus Michael Møller deltog i offensiven, men måtte tage til takke med en 8. plads, mens Fontanelli i spurten havde landsmanden Paolo Bettini som sin nærmeste rival.

Løbets hovedpersoner kom i mål lidt over 3 minutter senere, og dagen efter slog Pantani til på 17. etape til Selva Val Gardena, hvor han med en andenplads efter landsmanden Giuseppe Guerini erobrede førertrøjen fra schweizeren Alex Zülle og ikke siden lod sig støde fra tronen,.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden