Kulturminister Brian Mikkelsen (K) opfordrer Bjarne Riis til at slæbe sin tidligere rytter Jörg Jaksche i retten, efter at tyskeren over for det tyske magasin Der Spiegel har sagt, at Riis har været bevidst om og endda vejledt ham i brugen af forbudte stoffer.
»Jeg håber da, at han lægger sag an. Det er en skamplet på hans integritet og hans kamp for, at der hersker en fornuftig antidopingpolitik på holdet«, siger Brian Mikkelsen.




























