For den videre spænding i Tour de France var det særdeles betydningsfuldt, at Luis Leon Sanchez med gårsdagens triumf i Saint-Girons atter meldte sig ind i kampen om de samlede topplaceringer. Den 25-årige spaniers sæson har været nøje lagt til rette efter, at han sammen med Alejandro Valverde skulle satse maksimalt i den franske styrkeprøve som storholdet Caisse d’Epargnes markante klassementstrumfer. Valverde håbede til det sidste Valverde forsvandt som bekendt ud af billedet, da den italienske olympiske komité, Coni, idømte ham to års karantæne fra løb på italiensk grund på grund af hans påståede indblanding i dopingskandalen Operacion Puerto. Touren smutter på 16. etape en tur ind i Italien, og dermed var Valverdes start umuliggjort, selv om både han og holdet til det sidste håbede på, at den internationale sportsdomstol, CAS, ville omstøde Coni’s afgørelse, men CAS har endnu ikke kunnet behandle spanierens appel. Pereiror rykkede op som kaptajn Da Valverde modvilligt blev trukket fra truppen, rykkede vinderen fra 2006 Oscar Pereiro op som Caisse d’Epargnes kaptajn, men spanieren har aldrig nået sit tidligere niveau efter sit frygtelige styrt under Tour de France sidste år, hvor han nærmest mirakuløst slap med livet i behold. Pereiro udgik på etapen til Saint-Girons, så nu er Caisse d’Epargnes forhåbninger i klassementet udelukkende koncentreret omkring Luis Leon Sanchez. Og selv om det næppe skal forventes, at Sanchez og Co. ovenpå strabadserne i går kaster sig ud i en ny offensiv i dag, betyder hans ændrede situation – han avancerede til elvtepladsen sammenlagt – at det generelt meget stærke Caisse d’Epargne mandskab for alvor melder sig under fanerne som udfordrer til Astana. Uklart billede af succeshold Mens kollektivet fra den iberiske halvø således synes på fremmarch, tegner billedet sig noget mere uklart omkring sæsonens mest vindende hold, Team Columbia. Hidtil har den formodede klassementstrumf, luxembourgeren Kim Kirchen, kun med nød og næppe holdt sig nogenlunde i kontakt med toppen. På gårsdagens etape var han således flere gange sat, men kæmpede sig i mål med hovedfeltet, uden at det dog udsendte signaler om, at han er i stand til at true Astana-klanen. Martin er fremtidens mand Team Columbia har i Tony Martin helt klart en fremtidens mand, som skaber håb for tysk cykelsport, men spørgsmålet er, hvor længe den 24-årige Tour-debutant kan stå for presset. I øjeblikket forsvarer han med næb og klør sin hvide førertrøje i ungdomskonkurrencen, hvor Team Saxo Banks Andy Schleck er hans nærmeste rival, og umiddelbart forekommer det usandsynligt, at Tony Martin skulle have overskud til at presse Alberto Contador og Co. Englænder den store overraskelse På samme måde ser det ud for englænderen Bradley Wiggins, der som nr. 5 sammenlagt med et minus på 46 sek. til Ronaldo Nocentini (Ag2) fremstår som den helt store overraskelse i det samlede klassement. Englænderen, der har en imponerende samling af OL- og VM-medaljer i tempodisiciplinerne på banen, har i denne sæson udelukkende koncentreret sig om landevejen, hvilket har skabt en uhyre spændende udvikling i hans cykelkarriere. Kaptajn tilbage efter slemt styrt Men den væsentligste opgave for Wiggins er efter alt at dømme at støtte Garmins amerikanske holdkaptajn Christian Vande Velde maksimalt. Vande Velde har hidtil klaret sig overraskende godt med tanke på, at han i Giro d’Italia sattes ud af spillet af et voldsomt styrt, som gjorde ham til tvivlsom starter i Touren. Og hvis den positive udvikling fortsætter, kan amerikaneren blive et spændende indslag i den sidste halvdel af Touren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























