Sergej Ivanov krydsede målstregen som en rigtig professionel cykelrytter i går. Den russiske mester markerede sejren på 14. etape ved at række de knyttede næver mod himlen, så sponsornavnet på trøjen fremstod klart og tydeligt på alverdens tv-skærme.
Et skoleeksempel på sponsorpleje. Men mere om statssponsorerede Katusha senere, for der er mere at lære, når det går galt. Og det gjorde det i den grad på 7. etape. Synderen var Brice Feillu fra cykelholdet Agritubel, som har fået sit navn efter en fransk producent af metalredskaber til landbrug.




























