Hjerterum og husrum ledsager ifølge et gammelt mundheld hinanden, og måske var det derfor, der var så masende trangt, da scenen var sat til Team Saxo Banks mediekomsammen på Tourens anden hviledag på Hotel Garbo i den solbeskinnede, turistsvulmende vintersportsby Verbier i De Schweiziske Alper. Gæstfriheden hos stedets værter forekom nemlig særdeles behersket, hvilket med iøjnefaldende styrke fremhævede, at hotellet slet ikke var gearet til så overvældende en bevågenhed, som blev det danske cykelmandskab til del.
Ytrer sig om dette og hint
Til gengæld sørgede holdejer Bjarne Riis’ ansatte for at leve op til de forpligtelser, de er pålagt ved en sådan lejlighed, hvor der midt i det hektiske Tour-ræs er afsat tid til længere samtaler end de hastige, der udspiller sig lige før og efter etaperne.
En af de flittigst og mest effektivt kommunikerende i den sammenhæng er den tyske veteran Jens Voigt, der aldrig viger tilbage for med overbevisende veltalenhed at ytre sig om både dette og hint – og i går på opfordring bl.a. om brødrene Andy og Fränk Schlecks muligheder for at slutte helt til tops i en af klodens barskeste idrætsudfordringer.
Skal turde vove et tidligt angreb
»Selvfølgelig kan de vinde Touren, og hvis det var mig, der stod i deres situation, ville jeg føle mig uhyre fortrøstningsfuld. Det siger jeg ikke kun, fordi de er mine venner og holdkammerater. De har kvaliteterne til tvinge Contador fra tronen, men det kræver, at de kaster sig ud i noget forrykt«, vurderer Jens Voigt, der for tolvte år i træk er en del af Tour de France-showet.
»Vi skal som hold sørge for, at Contador fra nu af konstant er under pres, og Andy og Fränk skal være parat til at vove at angribe langt ude fra. Det nytter ikke at vente til det sidste bjerg, for så spilles kortene automatisk Contador i hænde. Jeg tror på, at de er klar til en sådan offensiv, og håber, at den indgår i den taktik, Bjarne lægger for de kommende etaper«.
»Andy, Fränk, Contador og Carlos Sastre er efter min bedømmelse feltets stærkeste klatrere. Den måde, Carlos kom tilbage på efter først at være blevet sat i søndagens finale op til Verbier, viser, at han er opsat på at gentage sidste års resultat. Og vi ved jo alle, at han sædvanligvis bliver bedre og bedre, efterhånden som et tre uger langt etapeløb skrider frem«.
Contador kan besejres »Contador kan besejres. Det sås meget tydeligt i Paris-Nice i år, da han pludselig gik ned, netop fordi andre tog initiativet, så han ikke fik lov til at kontrollere begivenhederne«, siger Jens Voigt og hentyder til næstsidste dag i forårets store franske etapeløb, da Contador i førertrøjen, som han havde erobret døgnet inden, blev udsat for så truende angreb anført af vennen og landsmanden Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne), at han dumpede ned på fjerdepladsen. »I øvrigt vil det slet ikke undre mig, hvis den endelige afgørelse først falder på lørdagens etape til Mont Ventoux. Det bjerg alene er så uhyggeligt, at det kan fremkalde meget store tidsforskelle. Men det er for risikabelt at sætte sin lid til kun denne næstsidste dag, så derfor er jeg sikker på, at der er nogle meget spektakulære etaper i vente«. Halvdelen af sine 12 Tour-deltagelser har Jens Voigt udført i dansk tjeneste, den anden halvdel hos Crédit Agricole, og sin aktuelle rolle bedømmer han således: Bodyguard for brødrene »Jeg kan vel betragtes som en slags bodyguard for brødrene Schleck. Altså undervejs i løbene og ikke mindst i finalerne på de forholdsvis flade etaper. De ved, at jeg altid forsøger at føre dem sikkert gennem feltet. Jeg undgår de farlige situationer, og så kommer de helskindet i mål på en måde, så de ikke risikerer at sætte tid til, hvis der pludselig opstår huller. I bjergene forsøger jeg at være med længst muligt, og jeg har med årene udviklet mig på det område, selv om det tilsyneladende har kostet noget på enkeltstarterne«. Ud over sine kollektive opgaver har Jens Voigt også haft mulighed for at jagte personlig succes. »Men al den medgang, jeg tidligere har haft, har jeg savnet denne gang«, konstaterer den 37-årige tysker med et smil.
