Lance Armstrong styrer normalt altid uden om uheldene i Tour de France. Men den syvdobbelte vinder af løbet tabte tirsdag to minutter til Andy Schleck, da amerikaneren første blev fanget af et styrt og senere punkterede.
»Nogle gange er man hammeren, og nogle gange er man sømmet. I dag var jeg sømmet. Men det er ok, for jeg har oplevet mange dage, hvor jeg var hammeren«, siger Lance Armstrong, der kom i mål som nummer 32 på etapen - 2.08 minutter efter Andy Schleck og de andre udbrydere.




























