Tour de France er traditionelt stedet, hvor der laves kontrakter for det kommende år, og Team Saxo Banks holdejer, Bjarne Riis, har også været i gang med forhandlingerne for at kunne stille med et slagkraftigt hold til næste år.
»Det arbejder vi på, men det er ikke noget, jeg vil udtale mig om. Det er jeg ikke i stand til, for der er ting, der skal falde på plads«, siger Bjarne Riis.




























