Endnu har favoritterne i årets Tour de France ikke udfordret hinanden seriøst, men det første opgør mand mod mand må nødvendigvis komme på dagens 156 km lange 10. etape fra Pau til Hautacam.
Muligvis nøjes de endnu med at observere hinanden på den 17,7, km lange færd op mod toppen af Col du Tourmalet i 2.115 meters højde, men når det efter den susende nedkørsel gælder den afsluttende klatretur på 14,4 km til målet på Hautacam, er det slut med at spille med fordækte kort.




























