Selv om de høje tinder i årets Tour de France først tårner sig op – truende for størstedelen af aktørerne, forjættende for klatreekvilibristerne – i anden halvdel af den tre uger lange styrkeprøve, fordrer også den indledende fase maksimal koncentration og fysisk udfoldelse fra favoritternes side.
I forbindelse med de store, nationale cykelrundture har det været gængs talemåde, at kandidaterne til topplaceringerne i det samlede klassement lige skulle bruge en uge til at køre sig ind i løbet.






























