Med Alberto Contadors markante nedtur på førstedagen af Tour de France er den 28-årige spanier og hans Saxo Bank-SunGard mandskab tvunget til en ganske anderledes aggressiv taktik, end den der umiddelbart har været lagt op til, hvis den fjerde triumf i den franske styrkeprøve skal bringes i hus. Glemmes kan al snak om defensive attituder, nu gælder det angreb – naturligvis ikke vilde og hovedløse, men velovervejede med fuld udnyttelse af den suveræne styrke, Contador bl.a. stillede til skue i Giro d’Italia. Kan tage revanche i bjergene Det minus på 1.17 minut, det danske mandskabs kaptajn har til den bedst placerede af sine formodet nærmeste rivaler i det samlede klassement, den australske eksverdensmester Cadel Evans (BMC), skal bestemt ikke betragtes som et uovervindeligt handikap. Hvis de seneste sæsoners dominerende etapeløbskonge er på det maksimale af sin ydeevne, når bjergene melder sig, kan det udlignes, selv om den aktuelle situation selvfølgelig er alt andet end ønskværdig. Olympisk guldvinder i samme båd Bevares status quo nogenlunde frem til det første store slag i Pyrenæerne på 12. etape, kan Contador sandsynligvis regne med at gøre fælles sag med landsmanden, den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel), der var en anden af dagens tabere. Men den front, der tegner sig på modstandersiden er unægtelig skræmmende, eftersom alle de øvrige mandskaber havde deres klassementsaspiranter med i forreste gruppe – måske lige med undtagelse af Garmin-Cervélo, hvis canadier Ryder Hesjedal satte 1.55 minut til. Contador nr. 82 sammenlagt Den samlede stilling viser, at Cadel Evans er tre sekunder efter den førende belgier Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) mens yderligere 75 følger med et minus på seks sekunder. Først som nr. 82 dukker Alberto Contador op på grund af det famøse nederlag på 1.20 minut fremkaldt af styrtet ni km fra mål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























