På en etape, som prægedes af den første halve snes styrt med en stribe af de mest prominente aktører involveret, var det den britiske spurtkanon Mark Cavendish (HTC-Highroad), der efter et par skuffelser på de foregående etaper, kunne række armene jublende i vejret som vinder af den 164,5 km lange udfordring fra Carhaix til Cap Fréhel. I en tæt og hæsblæsende finale lykkedes det lige netop, at Cavendish at presse cyklen over stregen en anelse foran den belgiske mester Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) og den spanske indehaver af den grønne førertrøje José Joaquin Rojas (Movistar).
FAKTA: Etaperesultat og klassement
Hushovd nr. 10 og stadig i gult Det så ellers ud til, at HTC-Highroad atter skulle miste kommandoen i den allersidste fase, men Cavendish havde tilstrækkeligt overskud til at skyde uimodståeligt frem og sikre sig sin 16. etapegevinst i sin fjerde Tour-deltagelse. I den samlede stilling skete ingen større ændringer, og i sin gule førertrøje var nordmanden Thor Hushovd (Garmin-Cervélo) med helt fremme og besatte tiendepladsen – i øvrigt lige foran sin nærmeste konkurrent i klassementet, australieren Cadel Evans (BMC), der stadig er ét sekund bagud sammenlagt





























