Contador: Jeg er ikke stærk nok endnu

Lyt til artiklen

Mysteriet omkring den tredobbelte Tour de France-vinder Albert Contadors manglende angrebsformåen i Pyrenæerne er et af de store samtaleemner blandt cykelentusiaster, efter at Saxo Bank-SunGards superstjerne dels mistede sekunder på 12. etape til Luz Ardiden, dels ikke forsøgte at vinde det tabte terræn tilbage på den skrappeste af udfordringerne i bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien. Men den 28-årige spanier ser ingen grund til bekymringer, selv om han naturligt nok ikke er tilfreds med den aktuelle situation, hvor han i det samlede klassement indtager syvendepladsen med et minus på fire minutter til den førende franskmand Thomas Voeckler (Europcar) og stadig også er bagud i forhold til sine formodede værste rivaler, brødrene Andy og Fränk Schleck (Leopard Trek), Cadel Evans (BMC) og Ivan Basso (Liquigas). Blev nødt til at tilpasse sig »Jeg bryder mig bestemt ikke om den måde, som jeg kørte etapen til Plateau de Beille på«, fastslår Alberto Contador. »Det er slet ikke min stil overhovedet ikke at angribe, men det skyldes udelukkende, at jeg endnu ikke føler mig så stærk, som jeg gerne ville være. Derfor blev jeg nødt til at tilpasse mig. Jeg havde egentlig ikke nogen dårlig dag«.

LÆS ARTIKEL Riis om svag Contador: Det er positivt

»Tværtimod fornemmer jeg fortsat, at det går bedre og bedre, og jeg havde ingen problemer med at svare igen, når der blev angrebet. Jeg kunne bare ikke selv tage initiativet. Men jeg følte mig godt tilpas, og derfor tror jeg også på, at alt endnu kan lade sig gøre«.

Ser frem til de høje bjerge i Alperne
»Nu skal jeg bruge hvert øjeblik til at restituere, inden vi når Alperne, hvor terrænet ligger mere til mig end i Pyrenæerne. De bjerge, der venter i den sidste uge, er meget højere end de, vi netop har været ude for, og dér er mine muligheder for at slå til større«.

»Der er ingen tvivl om, at andre er kommet bedre fra start på løbet end mig. Det skyldes dels de uheld, jeg har været udsat, dels at mit program inden Touren har været meget hårdt«, fastslår Alberto Contador.

»Når dette tages i betragtning, er jeg godt tilfreds med min position lige nu, og jeg er meget optimistisk omkring fortsættelsen i Aperne. Touren er bestemt langt fra slut for mit vedkommende«.

Evans klart stærkere på enkeltstarten
Det danske mandskabs kaptajn har ikke kunnet undgå at bemærke specielt brødrene Andy og Fränk Schlecks aktioner, eftersom de to parterne vogter åbenlyst intenst på hinanden, og Contador undrer sig en smule over de luxembourgske stjerners køremåde.

OVERBLIK:Etaperesultat, klassement og trøjer »Jeg kan i hvert fald sige så meget, at hver dag, hvor de ikke vinder tid fra Cadel Evans, kommer de et skridt længere væk fra sejren«, understreger Contador og hentyder dermed til den kendsgerning, at BMC’s australske eksverdensmester efter alle solemærker at dømme vil vise sig klart stærkere end brødrene på den lange enkeltstart i Grenoble på lørdag. Voecklers indsats aftvinger respekt

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her