Selv om schweizeren Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan), siden han skrev det første kapiteal i sit formidable Tour de France eventyr med sejren på prologen i Liège for otte år siden, har erobret flere gule førertrøjer end nogen anden endnu aktiv cykelrytter, gør han sig ingen urealistiske forestillinger om, hvor langt hans evner rækker i den tre uger lange styrkeprøve. Med mindre den 31-årige pedalatlet på dagens 207,5 km lange 6. etape fra Épernay til Metz involveres i et af de talrige uheld, der synes at have kastet sig over Touren som en uundgåelig, men særdeles uønsket ledsager, synes han så godt som sikker på at skulle hyldes i den eftertragtede trikot for 28. gang, men så har han også udspillet sin hovedrolle, i hvert fald når det gælder førstepladsen i det samlede klassement. Finalestigning er alt for hård »Finalestigningen på lørdagens etape er alt for hård til mig. Dér er det rytterne, der går efter de samlede topplaceringer, som kommer frem i forreste række«, lyder den nøgterne vurdering fra Fabian Cancellara. »Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ikke håber på en dag at kunne stå øverst på sejrsskamlen i Paris efter de tre uger som løbets vinder, og jeg ville lyve, hvis jeg påstår, at jeg ikke drømmer om det. Men det er og bliver en drøm, og jeg kan ikke selve gøre mere for, at den går i opfyldelse«. »Det kan jeg derimod, når det gælder de mål, jeg sætter mig. Dem kan jeg arbejde målrettet for at få realiseret, og det er da også lykkedes mig at nå mange af dem«. Har kig på den rosa førertrøje i Giroen »Tour de France vinder jeg aldrig, men der er stadig flere klassikere, som jeg mangler på mit generalieblad, og dem vil jeg give mig i kast med. Og jeg håber da heller ikke, at det er sidste år, jeg kæmper med om den gule førertrøje«. »Jeg har også andre ambitioner, jeg gerne vil have opfyldt, når det gælder de store rundture. Ligesom i Touren har jeg også været på førstepladsen i Vuelta a Espana, men den rosa førertrøje i Giro d’Italia har jeg endnu ikke i samlingen, og den kunne jeg godt tænke mig at få fingre i«. »Det afhænger imidlertid både af min egen planlægning, og om hvordan arrangørerne tilrettelægger løbet. Hvis jeg skal have en chance for at komme i rosa, kræver det, at Giroen indledes med en enkeltstart. Det sker vel også igen, og så må jeg se, om det passer ind i mit program«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen