Chris Froome var tydeligvis irriteret på Alberto Contador efter 16. etape af Tour de France, da Saxo-Tinkoffs kaptajn havde kørt aggressivt og var styrtet lige foran Sky-rytteren på etapens sidste nedkørsel.
Men den hasarderede aktion er ikke noget at tale om, mener spanieren, der ligger nummer tre i klassementet.




























