Egentlig havde han opgivet at skulle vidne mod Bjarne Riis. Men så engang i dette forår modtog Jörg Jaksche en henvendelse fra Anti Doping Danmark (ADD)om netop det. Om at fortælle sin udgave af, hvad der skete af lyssky medicinsk fusk, mens han i 2004 kørte for Riis’ cykelhold, Team CSC.
Dopingkultur
Dopingjægernes interview med tyskeren foregik for cirka tre måneder siden, fandt sted over telefonen og varede 25-30 minutter.
LIVE fra 12.005. etape af Tour de France I løbet af den tid fik Jörg Jaksche to klare billeder: Først og fremmest at Anti Doping Danmark var meget interesseret i at finde ud af, hvilken rolle Bjarne Riis havde spillet i forhold til misbrug af præstationsfremmende midler på sit cykelhold. Og dernæst at de danske myndigheder allerede var vældig godt informeret.




























