Når Astanas holdkaptajn, Vincenzo Nibali, i morgen kører i den gule førertrøje på 3. etape af Tour de France, er det resultatet af god forberedelse.
Det kasakhiske mandskab var nemlig helt på det rene med, hvilke udfordringer der ventede på søndagens 2. etape, hvor Nibali triumferede efter en flot solokørsel på de sidste to kilometer.




























