Alberto Contador blev en af de store tabere på onsdagens dramatiske 5. etape af Tour de France.
Ganske vist slap Tinkoff-Saxo-kaptajnen for at udgå, hvilket skete for sidste års vinder, Chris Froome (Sky). Men Alberto Contador mistede over to et halvt minut til den førende, italieneren Vincenzo Nibali (Astana).




























