Med sin imponerende indsats i årets Giro d’Italia fremstår den russiske sejrherre Denis Mentjov (Rabobank) uundgåeligt som en af favoritterne i det kommende Tour de France. Og i dag blev det klart, hvilke otte ryttere, der skal ledsage den 31-årige etapeløbsspecialist i den tre uger lange styrkeprøve på de franske landeveje. Fire gengangere fra sidste år Ligesom sidste sæson får Mentjov selskab af hollænderne Laurens Tean Dam og Joost Posthuma samt spanierne Oscar Freire og Juan Antonio Flecha. Nye i forhold til 2008-truppen er hollænderne Robert Gesink og Stef Clement, tyskeren Grisch Niermann, der dog har adskillige Tour-starter på bagen, samt spanieren Juan Manuel Garate. Har vundet både Vuelta og Giro Mentjov koncentrer sig i øjeblikket ligesom en række af de andre største Tour-favoritter om hård træning. Russeren vandt i 2003 ungdomskonkurrencen i Tour de France, men har aldrig indfriet forventningerne i verdens skrappeste cykeludfordring maksimalt.
LÆS ARTIKEL Mentjov suser ind som nr. 1 i verden
Til gengæld har han nu vundet Vuelta a Espana – to gange – og Giro d’Italia. Mentjovs bedste placering i Tour de France er sidste års fjerdeplads, som er forbedret med én position efter østrigeren Bernhard Kohls dopingforseelse.
Erobrede Giro-førertrøjen på 12. etape
Giroen skulle egentlig kun tjene som forberedelse til Touren, men efterhånden som løbet skred frem, stod det lysende klar, at Mentjov havde store muligheder for at slutte øverst på podiet.




























