Med jævne mellemrum er diskussionen dukket op i cykelsportskredse om det rimelige i, at sportsdirektørerne i servicevognene undervejs i løbene kan dirigere rytterne via radiokommunikation. Og nu bliver der lejlighed til på højeste plan at konstatere, hvordan det fungerer uden denne kontakt. Ingen kommunikation på 10. og 13. etape Management Committee – bestyrelsen, hvor også den tidligere formand for Danmarks Cykle Union Peder Pedersen har søde – i den internationale cykelunion, UCI, har nemlig godkendt en ansøgning fra Tour de France-arrangørerne om at forbyde øresneglene og de små mikrofoner på to etaper i den kommende udgave af verdens skrappeste cykeludfordring. Det sker på den 192 km lange 10. etape fra Limoges til Issoudun og tre dage senere på færden fra Vittel til Colmar Også forbud ved de franske mesterskaber Specielt i Frankrig har der været udtrykt ønske om, at droppe det moderne forbindelsesled og skrue tiden tilbage med henvisning til, at der på den måde skabes mere spændende og uforudsigelige løb, fordi rytterne selv tvinges til at udvise langt større initiativ. Det franske cykelforbund besluttede allerede for nogen tid siden, at det ikke er tilladt med radiokommunikation under de forestående nationale mesterskaber. På de professionelle cykelmandskaber er der udbredt modstand mod disse forsøgsordninger, som nu afprøves. Det hævdes – utvivlsomt med rette – at forbindelsesleddet er af uhyre store betydning i tilfælde af uheld. To nye ProTour løb i Canada På mødet i Management Committee meddeltes det i øvrigt, at der er udsigt til en udvidelse af ProTouren fra næste sæson. En canadisk arrangør har ansøgt om og fået bevilget optagelse i løbsserien med to begivenheder, i Montreal og Quebec City, 10. og 12. september 2010. Desuden har Tour of California, som flytter fra februar til maj næste år anmodet om ProTour status fra 2011. 14 ProTour arrangementer i år Den gennemgående sæsonkonkurrence, som indførtes i 2005, mistede en væsentlig del af sin betydning, da de tre store arrangørorganisationer, ASO i Frankrig, Rcs Sport i Italien og Unipublic i Spanien, trak deres løb ud. Ikke desto mindre er det åbenbart stadig attraktivt at blive indlemmet i ProTour selskabet – utvivlsomt bl.a. fordi det sikrer deltagelse af verdens bedste hold. I år omfatter ProTouren 14 løb, og det igangværende Tour de Suisse er det niende i rækken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























