Glæde over det hidtidige forløb og forventninger om, at noget endnu bedre er i vente. Sådan kan den status over den første uge i Tour de France sammenfattes, som Team Saxo Banks chef, Bjarne Riis, fremkom med, da det danske mandskab afviklede sit traditionelle pressemøde på hviledagen, som tilbragtes på Hotel le Green Saint-Lazarre i Limoges. En fantastisk indledning »Vi har haft en fastisk indledning på Touren, hvor vi demonstrerede, at vi var i stand til at forsvare Fabian Cancellaras gule førertrøje«, konstaterer Bjarne Riis. »Det kostede ganske vist en del kræfter, og jeg er sikker på, at alle er glade for at puste ud i dag. Men samtidig følger jeg mig overbevist om, at vi også har overskuddet, når der skal kæmpes for det overordnede mål i løbet«. »I øjeblikket har vi Andy og Fränk Schleck liggende som henholdsvis nr. 9 og 13 sammenlagt, og det betragter jeg som tilfredsstillende på dette tidspunkt af løbet. Men selvfølgelig vil det slet ikke leve op til vores ambitioner, når løbet er slut«. Touren er knap nok begyndt »Det er imidlertid knap nok begyndt endnu, for specielt efter de sidste to etaper i Pyrenæerne, som slet ikke var hårde nok til at nogen kunne angribe, er jeg sikker på, at Touren først bliver afgjort i den sidste uge. Til den tid venter udfordringer, som vi slet ikke har oplevet hidtil i løbet«, siger Bjarne Riis. »De tre kommende etaper er nærmest at betragte som en overgang, selv om turen til Colmar på torsdag godt kan blive skrappere end de fleste regner med. »Som udgangspunkt skal vi spare mest muligt på kræfterne i denne fase. Men det betyder ikke, at vore ryttere har forbud mod at gå med i udbrud. Hvis den rette mulighed viser sig, skal de gribe chancen. Og i den retning er der ikke lagt bånd på nogen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.