Podiekampen er udsat til i morgen

Brødrene Andy (tv.) og Fränk Schleck (th.) har en ambition om at flankere Alberto Contador (i gult) på podiet i Paris, men den afgørelse finder først sted på lørdagens etape.
Brødrene Andy (tv.) og Fränk Schleck (th.) har en ambition om at flankere Alberto Contador (i gult) på podiet i Paris, men den afgørelse finder først sted på lørdagens etape.
Lyt til artiklen

Efter fire etaper med skarpt fokus på favoritterne i det samlede klassement, træder disse en anelse i baggrunden, når det i dag gælder de 178 km fra Bourgoin-Jallieu til Aubenas. Alberto Contador (Astana) kan samle sig om et sidste forsvar af den gule førertrøje på Mont Ventoux i morgen og Andy Schleck (Team Saxo Bank) om at bevare sin andenplads, men så sandelig også om på det 'skaldede' bjerg at spille en afgørende rolle, når storebror Fränk skal søge at tilbageerobre den sidste position på podiet. Fire ryttere inden for 34 sek. For det er omkring denne, den overordnede spænding nu samler sig med blot 34 sekunder fra Lance Armstrong (Astana) på tredjepladsen ned til Fränk Schleck som nr. 6 med englænderen Bradley Wiggins (Garmin) og tyskeren Andreas Klöden (Astana) liggende inde imellem. »Mulighederne for Fränk ser bedre ud, end jeg overhovedet havde turdet håbe på inden enkeltstarten i går«, konstaterer Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen. »Selvfølgelig bliver der tale om en hård kamp for at nå tredjepladsen, men vi har jo vist, hvor effektivt vi kan få en taktik til at fungere, så jeg anser det absolut ikke for usandsynligt, at vi efter i morgen har begge brødre på podiet«. Kun tre er dumpet ud af top 10 En sammenligning mellem klassementet stilling inden rytterne fra i søndags gav sig i kast med Alperne og den lange enkeltstart afslører i øvrigt, at udskiftning i toppen ikke har været så overvældende. Faktisk befandt syv af de ryttere, der nu indtager de mest fremtrædende placeringer, sig også i top-10 for 15. etape fra Pontarlier til Verbier. Forsvundet er den tidligere indehaver af den gule førertrøje, italieneren Rinaldo Nocentini (Ag2r), der dog stadig indtager en fin 15.-plads. Farvel til to fra Team Columbia Også den amerikanske veteran George Hincapie (Team Columbia), der i lørdags var så bittert tæt på at støde Nocentini fra tronen, men måtte tage til takke med den samlede andenplads, holder sig også pænt til, idet han nu er nr. 22. Derimod er hans unge tyske holdkammerat med den spændende fremtid Tony Martin gået afgørende ned i Alperne. Fra at have været nr. 8 og optrådt i ungdomskonkurrencens hvide førertrøje er han dumpet ned på 47.-pladsen med et minus på næsten en time til Contador. De tre nye i toppen efter bjergene De syv, der stadig er blandt de 10 bedste, er Contador, Andy Schleck, Armstrong, Wiggins, Klöden, franskmanden Christophe Le Mevel (Francaise des Jeux) og amerikaneren Christian Vande Velde (Garmin), der nu først og fremmest er hjælperytter for Wiggins. De tre nytilkomne er italieneren Vincenzo Nibali (Liquias), Fränk Schleck og spanieren Mikel Astarloza (Euskaltel), der inden de barske bjerge lå henholdsvis nr. 11, 14 og 18. Succes venter på de angrebslystne Dagens styrkeprøve lægger nok op til en spændende finale, men det forekommer utænkeligt, at de aktører, der i morgen skal udkæmpe det afgørende slag om topplaceringerne på etapen til Mont Ventoux, vil være at finde i front. Det bliver i stedet nogle af de ryttere, der har forsøgt sig ivrigt i udbrud uden at få det ønskede udbytte, og som allerede har sat så meget tid til, at de kan få lov til at operere nogenlunde i fred og ro. Afgørende stigning til sidst Offensiven bliver utvivlsomt som vanligt etableret tidligt, men det afgørende punkt på ruten melder sig først i den afsluttende fase. Her dukker nemlig 2. kategori stigningen Col de l’Escrinet op, og selv om den ikke hører til de skrappeste, vil den givetvis kunne skab splittelse blandt en flok ellers velfungerende udbrydere. Klatreturen er 14 km lang med en gennemsnitlig procent på 4,1, så der er ikke tale om de vilde udfordringer, men fra toppen i 787 meters højde er der 16 km til mål, så bjerget udgør det ideelle afsæt til det definitive fremstød.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her