Riis: Der sker intet før Pyrenæerne

nedtur. Feltet ræser ned fra Noyer-passet på dagens etape.
nedtur. Feltet ræser ned fra Noyer-passet på dagens etape.
Lyt til artiklen

Varmen plagede alle, men chefen for Team Saxo Bank, Bjarne Riis, føler ikke, at der blev trukket ekstraordinært store veksler på hans ryttere, selv om de var i front det meste af dagen på etapen fra Chambéry til Gap. »Det hører med, når vi har den gule førertrøje, at vi sørger for at bestemme farten i feltet, så der hele tiden er kontrol over, at et udbrud ikke får for langt forspring«, konstaterer Bjarne Riis.

LÆS ARTIKEL Touren Bastillefester på portugisisk maner

»Men vi blev jo aldrig nødt til at sætte et så højt tempo, at det kostede for mange kræfter, så alt i alt blev det en perfekt dag for os. Vi skulle under alle omstændigheder fra et punkt til et andet, så om vi sad i front eller nede i feltet, gjorde ikke den store forskel«.

Måtte slide mere for Cancellara
»F.eks. måtte vi slide meget mere, da Fabian Cancellara havde førertrøjen. Da kunne vi tale om, at der var behov for at administrere energien omhyggeligt, og det kan slet ikke sammenlignes med i dag«.

»Jeg synes, det ser lovende ud også for de kommende etaper, og egentlig venter jeg ikke, at vi bliver sat på nogen alvorlige prøver før Pyrenæerne«.

»I morgen regner jeg med at sprinterholdene tager affære. Vi skal selvfølgelig frem i starten, men der er så mange hurtige folk tilbage i feltet, at deres mandskaber må være interesseret i at køre eventuelle udbrud ind«.

Slappede af til sidst

På den langsomme færd mod Gap – gennemsnitsfarten var så beskeden somn 34.541 km/t, hvilket er langsommere end på kongeetapen fra Morzine til Saint-Jean-en-Maurienne – nåede alle de topplacerede sammenlagt i mål 14.19 minutter efter vinderen Sergio Paulinho (RadioShack).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her