Med lige over en uge til Tour de France og 26 dage efter det storslåede hyldestshow på domkirkepladsen i Milano oven på den suveræne triumf i Giro d’Italia genoptager Saxo Bank-SunGards superstjerne Alberto Contador i aften aktiviteterne, når det spanske mesterskab i enkeltstart står på programmet. Den 28-årige tredobbelte Tour-vinder deltager også i søndagens linjeløb, men han fremhæver selv dagens kappestrid som den vigtigste med henblik på den forestående styrkeprøve på de franske landeveje. Minder om enkeltstarten i Touren »Enkeltstartsruten minder både i længde og profil om den, vi skal køre på næstsidste dag i Tour de France«, beretter Alberto Contador via sin personlige pressetjeneste.
læs også Contador får baghjul af verdensranglistens nr. 1
»Derimod ligger søndagens opgave nok mere til de hurtige ryttere, som også er i stand til at klare stigninger, der ikke er alt for skrappe«.
»Men selv om jeg ikke regner med at have de store chancer for at vinde det løb, stiller jeg op, fordi det byder på en god mulighed for, at få konkurrencerytmen tilbage i kroppen inden Touren«.
Satser på en topplacering
»På enkeltstarten vil jeg satse maksimalt på en topplacering, men spørgsmålet er, hvordan mit formniveau er i forhold til de ryttere, der har kørt Critérium du Dauphiné og Tour de Suisse, mens jeg har holdt pause«.
læs ogsåBjarne Riis tager tre danskere med til Touren »Jeg er spændt på at teste mig selv, og det er ligeledes vigtigt at få kørt maksimalt igennem på tempocyklen, for den skal jo bruges allerede på andendagen i Tour de France, når det gælder holdløbet«, konstaterer Alberto Contador. »Jeg er i øvrigt yderst tilfreds med den trup, der er sammensat til Touren. Den består, som jeg ser det, af fire stærke ryttere til bjergene og fire tempofolk. Og vigtigst af alt er det, at de alle er topmotiverede og at jeg ved, at de vil bakke mig 100 procent op«. Spansk mester i 2009




























