Mens den traditionelle og maksimale satsning på det samlede klassement lader vente på sig til Vuelta a Espana fra 18. august til 9. september, når den til den tid tilbagevendte spanske superstjerne Alberto Contador skal søge at vinde hjemlandets rundtur for anden gang efter 2008, har Bjarne Riis til Tour de France valgt en trup, der satser helt anderledes end sædvanligt.
RUTEPROFIL Sådan vurderer eksperten årets Tour de France
»Vi har ikke en egentlig klassementsrytter med, så derfor må vi jagte succes på anden måde, og jeg tror på, at de ni ryttere, vi har valgt, kan løfte den opgave«, fastslår Team Saxo Banks boss.
En trup med åbne muligheder
»Vi har forsøgt at sammensætte en trup med åbne muligheder, og jeg synes, vi er nået frem til en god blanding af erfaring, aggressivitet og forskellige kompetencer«.
Riis overrasker med fire danskere i sin tour-trup »Vi har i Chris Anker Sørensen en rytter, der kan lave noget stort i bjergene og måske endda formår at bejle til den prikkede trøje. Og anført af Nicki Sørensen og Nick Nuyens har vi en gruppe med næse for udbruddene«. »Desuden råder vi i Juan José Haedo over en sprinter, der med den rette støtte kan begå sig i massespurterne. En spændende udfordring




























