Uheldig Tour-stjerne jagter ny jubelstund

tempokonge? Fabian Cancellaras position som verdens bedste temporytter er blevet truet fra flere sider på det seneste.
tempokonge? Fabian Cancellaras position som verdens bedste temporytter er blevet truet fra flere sider på det seneste.
Lyt til artiklen

Efter er forår spoleret af det voldsomme styrt under Flandern Rundt, som kostede ham mere end halvanden måneds pause, jagter det schweiziske tempofænomen Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) sidst på eftermiddagen en genoplevelse af den jubelstund, der for år siden i nøjagtigt tilsvarende rammer for første gang lancerede ham som en af stjernerne på den globale internationale cykelscene. Da Tour de France 2004 indledtes i Liège, var schweizeren endnu grøn i den professionelle cykelbranche. Han havde længst stillet sit exceptionelle talent til skue, men ikke på et niveau, som det han optrådte på ved den lejlighed. Slog Armstrong med to sekunder Derfor kom det da også som en artig overraskelse, at den da 23-årige Cancellara var i stand til at henvise de foregående fem sæsoners samlede triumfator, amerikaneren Lance Armstrong, til andenpladsen med to sekunder, hvilket sikrede schweizeren to dage i den gule førertrøje.

Læs også Tour-feltet vrimler med tempokonger

Siden har Cancellara erobret seks etapegevinster, og han har optrådt yderligere 19 dage i gult – alle i tjeneste hos Bjarne Riis – og selv om sæsonen hidtil har formet sig alt andet end optimalt for schweizeren, står han som en af de mest fremtrædende favoritter til at blive første mand i gult i den 99. udgave af Tour de France.

Dagens prologrute i Liège er 300 m længere end den, Cancellara brillerede på i 2004, men det har ikke medført væsentlige ændringer i dens karakter, så det må være styrkende for schweizerens selvtillid, at han har bevist, at han mestrer dens udfordringer.

Læs ogsåCancellara åbner Touren i mesterskabstrikot Men Cancellara fik også for nylig en påmindelse om, at han endnu ikke er helt oppe på samme plan som tidligere. Det skete, da han på den indledende enkeltstart i hjemlandets Tour de Suisse blev slået med to sekunder af den 22-årige slovakiske komet Peter Sagan (Liquigas-Cannondale), som er kommet til Touren med store forventninger om at kunne gentage den bedrift. Favorit har ikke vundet en prolog i år Også manden med et væld af OL- og VM-medaljer i tempodisciplinerne på bane, englænderen Bradley Wiggins (Sky), er et brandvarmt bud på sejr i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her