Cancellara åbner Touren i mesterskabstrikot

Lyt til artiklen

Når Fabian Cancellara på lørdag i næste uge stiller op på prologen i Tour de France i Liège, hvor han for otte år siden debuterede i den franske styrkeprøve ved at slå Lance Armstrong med to sekunder på næsten nøjagtigt den samme rute, vil han være iført den schweiziske mesterskabstrøje. Det 31-årige tempofænomen sikrede sig nemlig i dag for syvende gang den nationale titel på enkeltstarten og er dermed tilbage i vinderrollen efter en sejrspause på lidt over tre måneder fremtvunget af det styrt i Flandern Rundt, der fuldstændig spolerede klassikerforåret for ham. Andenplads til Christina Watches-Onfone Cancellara henviste i tiden 1.00.59 time på den 50,9 km lange distance Christina Watches-Onfones Thomas Frei samt Martin Elmiger (Ag2r) til de to andre podiepladser med en afstand på henholdsvis 1.54 og 2.00 minutter, mens den forsvarende mester Martin Kohler (BMC) på fjerdepladsen var 2.56 minutter efter.

LÆS OGSÅ Fabian Cancellara er langt fra topformen

De seks første guldmedaljer erobrede Cancellara fra 2002 og frem, hvorefter han tre år i træk valgte at undlade at stille op på enkeltstarten.

Sidste sæson deltog han i linjeløbet og besejrede Steve Morabito (BMC), da de to kom til mål sammen, ganske som han to år tidligere havde gjort det af med Mathias Frank (BMC) i den direkte duel om mesterskabet. På søndag forsøger Cancellara at genvinde den titel.

På ret kurs mod OL
»Selvfølgelig kan dette ikke sammenlignes med den olympiske enkeltstart, der er Fabians store mål, men dagens indsats er et bevis på, at han er på ret kurs«, siger RadioShack-Nissans italienske sportsdirektør Luca Guercilena.

»At slå nr. 2 med næsten to minutter indikerer, at han er tæt på sin bedste form på disse lange distancer, og jeg synes, han har grund til at være stolt over præstationen«.

Besejret for nylig i Tour de Suisse
For nylig i Tour de Suisse blev Cancellara, der er firedobbelt VM-guldvinder og regerende olympisk mester i disciplinen, besejret med fire sekunder af slovakken Peter Sagan (Liuquigas-Cannondale) på den indledende kort enkeltstart.

Væsentlig mere overraskende var det, at schweizeren måtte bøje sig for svenskeren Fredrik Kessiakoff (Astana) på den lange, hvor Cancellaras nederlag registreredes til to sekunder.

To uheldige stjerner kæmper for ny start Det var Cancellaras tredje sejr i år og blot RadioShack-Nissans fjerde. Schweizeren vandt i begyndelsen af marts det italienske endags løb Strade Bianche og kort efter enkeltstarten i Tirreno-Adriatico. Holdets fjerde gevinst står Jakob Fuglsang for med den samlede førsteplads i Tour de Luxembourg. Westra blev mester i Holland

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her