2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Storhold jagter to trøjer i Tour de France

trøje-ræs. Britiske Bradley Wiggins (midt) er en af de store forhåndsfavoritter til Tour de France.
trøje-ræs. Britiske Bradley Wiggins (midt) er en af de store forhåndsfavoritter til Tour de France.

Med sine samlede triumfer i Paris-Nice, Tour de Romandie og Critérium du Dauphiné er englænderen Bradley Wiggins en af de mest fremtrædende favoritter i årets Tour de France. Men det britiske supermandskab Sky nøjes ikke med at satse på den gule trøje, når sommerens gigantbegivenhed indledes 30. juni i Liége.

Etape-gennemgang Sådan vurderer eksperten årets Tour de France

»Verdensmesteren Mark Cavendish, der kører sit første Tour de France for Team Sky, stiler efter at forsvare den titel som løbets pointkonge, han sikrede sig sidste år«, hedder det i en pressemeddelelse fra holdet i forbindelse med udtagelsen af Tour truppen.

Næsten samme hold som i Dauphiné
Og Sky-bossen Dave Brailsford uddyber den ambitiøse målsætning i den tre uger lange styrkeprøve således:

»Vores prioritet i år er koncentreret omkring den samlede stilling ved Bradley. Det betyder imidlertid ikke, at vi negligere sprinteretaperne og Marks jagt på den grønne trøje«.

Læs ogsåTour de France-problemer lurer efter tordnende succes Foruden Wiggins og Cavendish stiller Sky med nordmanden Edvald Boasson Hagen, østrigeren Bernhard Eisel, englænderen Chris Froome, tyskeren Christian Knees, australierne Richie Porte og Michael Rogers samt hviderusseren Kanstantsin Sivtsov.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her