Efter Michael Mørkøvs målrettede og succesrige satsning, der indbragte ham den prikkede bjergtrøje på 1. etape i Tour de France, har chefen for Team Saxo Bank-Tinkoff Bank, Bjarne Riis, også planer om, at hans mandskab skal være særdeles synligt, når massespurterne står på programmet i den franske styrkeprøve.
Læs også Mission fuldendt: Og så kunne manden med prikkerne nyde de sidste 70 km
Den første melder sig sandsynligvis allerede i dag på de 207,5 km fra Visé til Tournai, og bortset fra i morgen, skulle ugen byde på yderligere tre finaler med appel til de hurtige afsluttere, inden den første krævende opgave for aktørerne med drømme om at hævde sig i det samlede klassement dukker op på lørdag.
To sprintere er de eneste vinder
»Vi er selvfølgelig ikke topfavoritter, når det gælder de store sprinteropgør, men jeg havde ikke taget argentineren Juan José Haedo med, hvis jeg ikke troede på, at han kunne hævde sig«, fastslår Bjarne Riis.
Læs ogsåRiis om Mørkøvs prikker: Det er bare fedt Foruden den 31-årige sydamerikaner råder det danske mandskab i Touren over yderligere en decideret sprinter i den et år yngre australier debutant Jonathan Cantwell, der kører sin første sæson på højeste internationale niveau. De to er faktisk de eneste, der i denne sæson har formået at vinde for Team Saxo Bank-Tinkoff Bank – Cantwell på to etaper i Tour of Taiwan, Haedo i det franske endags løb Grand Prix Denain. Lurer på en sjov finte »Meget afhænger af, hvordan holdene, der stiller op her i Touren med nogle af de sprintere, der har markeret sig virkelig stærkt hidtil i denne sæson, vælger at gribe tingene an«, siger Bjarne Riis.



























