Med vinderen af Giro d’Italia Denis Mentjov i spidsen præsenterede Rabobank her til formiddag sine Tour de France-aktører for medierne. Men i betragtning af, at det hollandske mandskab i den 31-årige russer råder over en løbets mest fremtrædende favoritter, må det siges at interessen for at høre om rytternes forventninger var beskeden. Og i hvert fald kunne den langt fra måle sig med den, som i går ved en tilsvarende seance blev Team Saxo Bank til del. Armstrong en af de værste rivaler Mentjov virkede uhyre selvtillidsfuld, men samtidig med, at han gav udtryk for overbevisende tro på egne chancer, tillagde han også den tilbagevendte Lance Armstrong store muligheder. »Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Armstrong bliver en af mine værste rivaler. Han kommer givetvis her for at vinde, og det er absolut ikke urealistisk, at han kan gøre det«, fastslår Denis Mentjov. Kommet godt over strabadserne i Giro d’Italia »Det ændrer imidlertid ikke på, at jeg mener, at jeg selv i øjeblikket er i så god form, at jeg kan få opfyldt drømmen om at stå øverst på podiet i Paris. Jeg har kvaliteterne til at slutte som nr. 1 i Tour de France, men for at det skal lykkes, er der meget, som skal falde på plads i de kommende tre uger«. »Jeg er længst kommet mig over strabadserne i Giro d’Italia, og jeg føler mig helt klar til den krævende opgave. Allerede på enkeltstarten i morgen regner jeg med, at der kan opstå ret markante tidsforskelle mellem klassementsrytterne, men det er meget svært at udpege ét afgørende moment i løbet«. Jagter ny sejr i pointkonkurrencen Den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire skal søge at gentage sidste års triumf i pointkonkurrencen, og selv om sæsonens dominerende sprinter Mark Cavendish (Team Columbia) også har udset sig den grønne trikot som et mål, forudser Freire langt fra, at opgaven er uoverkommelig. »Jeg underkender bestemt ikke Cavendish, og det kan da godt være, at han kan levere en præstation som sidste års med fire etapesejre. Men det er ikke først og fremmest det, pointkonkurrencen handler om«, understreger den 33-årige spanier. »To andenpladser er i den sammenhæng mere værd end én gevinst. Eller med andre ord gælder det om at være med fremme på så mange etaper som muligt, og på det punkt tror jeg, at jeg står stærkere end Cavendish. Og så skal det jo heller ikke glemmes, at det langt fra kun bliver et opgør mellem ham og mig. Der er adskillige andre, som også vil blande sig«. Stortalent klar til at hjælpe I modsætning il Cavendish er Freire i vid udstrækning overladt til sig selv, fordi Rabobanks overordnede mål er Mentjovs samlede triumf. Og en af de vigtigste roller i den sammenhæng er tildelt den 23-årige hollænder Robert Gesink, der anses for et af international cykelsports mest lysende talenter med spændende muligheder i de store etapeløb på længere sigt. »Denis og jeg har slet ikke kørt løb sammen i denne sæson, så derfor var det vigtigt, at vi for kort tid siden var på træningslejr i Alperne, hvor vi ikke mindst kom meget tættere ind på livet af hinanden, end vi hidtil har været«, siger Robert Gesink. »At Mentjov er holdets kaptajn, er indlysende, og jeg glæder mig til at hjælpe ham, for jeg tror på, at det kan føre til den endelige sejr. Men jeg ser da også frem til at høste erfaring i verdens største cykelløb, og forhåbentlig kommer det mig til gode senere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview