Forventningen om, at den indledende, succesrige fase for Team Saxo Bank i Tour de France med to etapesejre og seks dage i gult i dag ville blive fulgt op af budskabet om en ny sponsor, der sikrer det danske mandskabs fremtid, blev indfriet, men endnu vides det ikke, hvad holdet kommer til at hedde. Den ene del af navnet bliver dog Sungard, der allerede sidste år trådte ind i sponsorkredsen omkring Bjarne Riis, hvilket offentliggjordes på det traditionelle, første hviledagspressemøde, der foregik på hotel L’Equipe i Morzine. Sungard trapper op »Jeg kan nu med sikkerhed slå fast, at der er økonomisk basis for, at vi fortsætter i hvert fald på samme niveau som hidtil«, fastslå Bjarne Riis. »Sungard har indvilget i at øge sin kapitaltilførsel, og samtidig har vi lavet en aftale med en anden virksomhed, der går ind som sidestillet navnesponsor«. »Jeg kan imidlertid endnu ikke oplyse, hvilket firma det drejer sig om, og det skyldes udelukkende intern forretningsstrategi hos den pågældende kommende partner«. »Bekendtgørelsen af den aftale sker først på et senere tidspunkt, men det bliver ikke her under Tour de France«. Vigtigt for motivationen »At vi nu har de nødvendige midler til at fortsætte som hidtil, indebærer ikke, at vi stiller os tilfreds med det. Vi arbejder med flere andre planer, så vi kan stå endnu stærkere rustet. Det har altid været mit mål at skabe verdens bedste cykelhold, og den ambition eksisterer stadig«. »Nu er det foreløbige fundament skabt, og så må vi se, hvad det i den sidste ende fører til. Indtil videre er der imidlertid ro om fremtiden, og det er vigtigt for motivationen generelt og ligeledes for den videre satsning her i Touren«. Rygter blev omsider til virkelighed Allerede tidligt på året ikke så længe efter, at Saxo Bank havde meldt ud, at finansvirksomheden ikke viderefører sine aktiviteter i cykelsporten, dukkede Sungards navn op som mulig ny hovedinvestor. Der verserede kraftige rygter om, at aftalen ville blive publiceret under Tour of California i slutningen af maj, men det blev aldrig til noget. Også i forbindelse med starten på Tour de France forlød det, at navnet på den ny bidragyder ville kommer på banen, men heller ikke dengang skete det. Skal til at forhandle med rytterne Nu er det imidlertid en kendsgerning, at den amerikanske it-virksomhed, der allerede træder meget kraftigt frem på det danske mandskabs dragter under Tour de France-transmissionerne, er klar til at trappe op. »Nu kan jeg gå i gang med at træffe de nødvendige aftaler med de ryttere, jeg ikke allerede har kontrakt med«, konstaterer Bjarne Riis, der dog ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvem det drejer sig om.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
»Guillotinen kan være en meget hurtigere og mindre smertefuld henrettelsesmetode«
-
Professor på CBS: Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen