Team Saxo Bank er tilbage i rollen som holdet, der skal forsvare den gule førertrøje i Tour de France, og at viljen til at levere det slid, der kræves i den sammenhæng, eksisterer i bedste velgående, fremgår tydeligt af den generelle indstilling i truppen – og ikke mindst af den, som den tredobbelte danske mester Nicki Sørensen sætter ord på. »For mig vil det være det største øjeblik i min karriere, hvis jeg kan hjælpe Andy til at vinde Touren. Og jeg tror virkelig på, at chancen er der i år«, fastslår den 35-årige veteran, der med sin erfaring fra syv fuldførte Tour-deltagelser givetvis vil være særdeles synlig i front på de kommende etaper i sin Dannebrogstrikot.
FAKTA: 10. etape og Tour-stillingen
Holdet er gearet til opgaven
»Når det betyder så meget for mig, at Andy får succes, skyldes det, at jeg føler, jeg er hans ven. Og at jeg kan se, hvilke evner han rummer«.
»Jeg er sikker på, at han også selv er fuldstændig klar over det efter sejren i søndags, hvor han først kørte fra Alberto Contador og derefter slog Samuel Sanchez i en spurt mand mod mand, selv om spanieren normalt er den hurtigste af de to. Og senest var han jo igen fantastisk stærk på Col de la Madeleine«.
Fransk sejr, gult sammenbrud og ny flot farve til Schleck »Vi har et hold, der er godt gearet til at klare en opgave som den, der nu forestår. Vi har gjort det før med succes, og jeg føler mig overbevist om, at Andy nok skal komme sikkert gennem de næste etaper, så han selv er klar til at tage over igen, når Pyrenæerne melder sig«. Breschel har genfundet topformen Også den tidligere danske mester Matti Breschel ser med fortrøstning frem til det krævende job. »Andy selv er klar til at kæmpe for sin position, og det er vi andre også 100 procent«, siger Matti Breschel. »Vi vidste alle inden Touren startede, hvad det handler om. At det er den samlede sejr, der tæller. Og jeg har absolut ingen problemer med, at det f.eks. betyder, at min chance for at jagte personlige triumfer er minimale«.




























