Gennem tiderne er det blevet til 18 danske etapesejre i Tour de France, og hvert år op til det fascinerende cykelshow næres drømme både blandt aktørerne og rød-hvide entusiaster om, at buketten af triumfer antager et endnu mere strålende omfang.
Det kan imidlertid med 99,999 procents sikkerhed konstateres, at det ikke sker i den 97. udgave af den franske styrkeprøve, selv om det da ville være exceptionelt flot at se en dansker suse først over stregen i dag på Champs-Élysées.




























