Frygtet bjerg har tragisk fortid

Mont Ventoux har lagt scene til mange dramaer i Tour de France-historien. Arkivfoto.
Mont Ventoux har lagt scene til mange dramaer i Tour de France-historien. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

I Tour de France historie hører Mont Ventoux langtfra til de oftest bestegne bjerge, men de 13 gange, pedalatleterne hidtil har prøvet kræfter med Giganten i Provence har været rigeligt til at give det ry som en af de mest frygtede klatreudfordringer overhovedet. En væsentlig årsag til det, er naturligvis det tragiske drama, der udspillede sig 13. juli 1967, da englænderen Tom Simpson med både alkohol og andre stimulanser i blodet overskred grænsen for den menneskelige formåen og i den bagende, ubarmhjertige hede kollapsede og døde. Rytterne presses maksimalt Denne uhyggelige hændelse fremhæves altid i forbindelse med Mont Ventoux, men lykkeligvis har de voldsomme strabadser, bjerget byder på, aldrig siden fået så ekstreme følger, selv om der ingen tvivl hersker om, at rytterne presses til det maksimale af deres ydeevne. I seks af de 13 tilfælde, Mont Ventoux tidligere har stået på programmet, har det som i dag udgjort etapemålet, så der ikke ved en nedkørsel har været mulighed for at rette op på de tidstab, den stejle tinde påfører aktørerne. Charly Gaul den første vinder Den første vinder på Mont Ventoux var luxembourgeren Charly Gaul i 1958, da etapen afvikledes som en enkeltstart og siden er også franskmændene Raymond Poulidor, 1965, Bernard Thévenet, 1972, og Jean-Francois Bernard, 1987 – ligeledes enkeltstart – samt belgieren Eddy Merckx, 1970, og italieneren Marco Pantani, 2000, hyldet som sejrherrer i den tynde luft. Det var i kølvandet på Pantanis triumf, der opstod en voldsom diskussion mellem ham og amerikaneren Lance Armstrong. De to nåede toppen sammen, og Armstrong, der først og fremmest satsede på at vinde sammenlagt for anden gang, antydede efter målpassagen, at han mere eller mindre havde foræret Pantani sejren. Det blev italieneren så rasende over, at han kastede sig ud i verbale angreb mod amerikaneren – en reaktion, der fik Armstrong til at fastslå, at det var slut med at give gaver fra hans side. Syv år siden sidst Senest Mont Ventoux fandtes på Tour de France-ruten var i 2002, da Richard Virenque krydsede toppen som den første. Inden rytterne i dag konfronteres med den afsluttende, 21,2 km lange klatretur op mod mål, har de tilbagelagt godt 145 km i lettere kuperet terræn, hvor der afvikles fire bjergspurter i de laveste kategorier. Og selv om der sandsynligvis vil blive etableret et udbrud allerede tidligt, vil det være en overraskelse, hvis det ikke er kandidaterne til de endelige topplaceringer i Touren, der også udkæmper slaget om etapehæderen på det berygtede bjerg. Vinden spiller en stor rolle Den gennemsnitlige stigningsprocent er opgjort til 7,6, men de sidste to kilometer ligger den på 9,5, og visse steder når den op over 10. 6,5 km fra mål bevæger rytterne sig op over trægrænsen og kommer dermed ud i fuldstændig åbent terræn. I det golde landskab, som har affødt tilnavnet ”det skaldede bjerg”, har den heftige blæst, der ofte huserer i området, frit spil og tilfører prøvelserne yderligere en krævende dimension. Generalprøve i Dauphiné Libéré Mont Ventoux har også ved flere lejligheder spillet en afgørende rolle i et af de traditionelle forberedelsesløb til touren, Critérium du Dauphiné Libéré. Det var også tilfældet, da det stod på programmet som 5. etape i dette arrangement for halvanden måned siden og lanceredes som en slags generalprøve på det show, der suser hen over scenen i dag. Valverde erobrede førertrøjen Af de aktuelle hovedpersoner i Tour de France var Alberto Contador dog ene om at deltage, og spanieren havde fra første færd klart og tydeligt gjort opmærksom på, at hans væsentligste formål med at stille op var at styrke formen til sæsonens allervigtigste opgave. Det var 11. juni, rytterne begav sig ud på den 154 kilometer lange 4. etape fra Valence til toppen af den frygtede tinde, og det skulle vise sig, at denne styrkeprøve blev altafgørende for løbets udfald. Sidste års sejrherre Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne), der indtil da havde skuffet og lå nr. 8 sammenlagt med et minus på 1.54 min. til australieren Cadel Evans (Silence-Lotto), nåede først op sammen med polakken Sylvester Szmyd (Liquigas). Contador i knibe Valverde udfordrede ikke polakken i spurten, for det stod klart, at præstationen betød, at spanieren erobrede løbets fører trøje. Evans krydsede nemlig stregen som nr. 6 2.10 min. senere, mens en Contador i knibe var yderligere tre sekunder bagude på ottendepladsen. Det blev udslagsgivende for det endelige facit, hvor podiet besattes af Valverde, Evans og Contador i denne rækkefølge, mens årets danske succesdebutant Jakob Fuglsang blev nr. 6, efter at have sikret sig femtepladsen på Mont Ventoux.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her