Der var lagt op til en smertefuld og dramatisk finale i dag, hvor cykelentusiaster kunne håbe, at nogle af Tourens profiler ville udfordre Chris Froome. Trods udmeldinger om en aggressiv Froome blev det en dansker, der satsede hårdt på den 195 kilometer lange etape.
Jakob Fuglsang (Astana) skabte spænding i de danske tv-stuer, men måtte til sidst tage sig til takke med en andenplads.




























