Når Tour de France-deltagerne i dag giver sig i kast med den 161 km lange 17. etape fra Digne-les-Bains til Pra-Loup, vil der for talrige af dem være tale om en genopfriskning af et bekendtskab, de gjorde for seks uger siden.
11. juni stod nemlig nøjagtigt den samme udfordring på programmet som 5. etape i Critérium du Dauphiné, og ikke mindst amerikaneren Tejay Van Garderen (BMC) husker tilbage på den begivenhed med glæde.




























